Kan Du Styre Udenom GrÆnsehindringerne I Norden?

10 Sprgsml | Total Attempts: 37

SettingsSettingsSettings
Please wait...
Kan Du Styre Udenom GrÆnsehindringerne I Norden?

Test din viden om grænsehindringerne i Norden!God fornøjelse!  


Questions and Answers
  • 1. 
    Jonas pendler til arbejdet i Norge, mens hans svenske sambo Mia arbejder i Sverige. Da Mia føder deres første barn, kontakter Jonas den norske socialsikringsmyndighed for at få den del af barselsydelsen, der er øremærket barnets far, nemlig fædrekvoten på ti uger. Myndigheden svarer:
    • A. 

      Jonas er berettiget til 10 ugers fædrekvote på lige fod med alle andre mænd der bor og arbejder i Norge.

    • B. 

      Jonas er ikke berettiget til fædrekvoten, da denne rettighed kun optjenes hvis barnets mor er social sikret i Norge

    • C. 

      Jonas får to ekstra uger, da al lykkeforskning viser at pendlerlivet er den sikre vej til ulykke, og han fortjener lidt ekstra babylykke.

  • 2. 
    Personer der behøver langvarig pleje og behandling, har mulighed for at flytte fra et nordisk land til et andet baseret på artikel 9 i den nordiske konvention om social bistand og sociale tjenester fra 1994. Det er kommunerne der er ansvarlige for denne pleje i alle de nordiske lande. Der opstår problemer med at gennemføre dette fordi:
    • A. 

      Kommunerne har ikke mulighed for at ringe ud af landet. De må kun foretage nationale opringninger.

    • B. 

      Der er faktisk ingen problemer med at gennemføre dette, da det altid er Sverige der skal stå for udgifterne på grund af landets centrale placering og fordi landets hovedstad er den eneste kommune i Norden der dækker hele Norden: Stockholm – the Capital of Scandinavia.

    • C. 

      Der findes ingen klare regler for fordelingen af udgifterne, og de ansvarlige myndigheder i fra- og tilflytningslandet har svært at nå til enighed om hvem der skal stå for flytte-og plejeudgifterne.

  • 3. 
    Grønland indgår ikke i den nordiske aftale om dobbeltbeskatning. Grønland har dog indgået enkelte aftaler om at undvige dobbeltbeskatning med tre nordiske lande. Hvilke to nordiske lande har Grønland ikke indgået aftale med?
    • A. 

      Danmark og Færøerne

    • B. 

      Finland og Sverige

    • C. 

      Island og Norge

  • 4. 
    Der findes i dag cirka 1 milliard aluminiumsdåser uden for pantsystemerne i de nordiske lande. Nordisk Råd har flere gange udtrykt ønske om at indføre et fælles nordisk pantsystem. De nordiske regeringer vil:
    • A. 

      Ikke indføre et nordisk pantsystem, da det ikke er samfundsmæssigt økonomisk. Desuden anser de at pantsystemerne i Norden fungerer godt, og at returgraden er høj i alle lande – selv de dåser som ikke omfattes af pant i de respektive nordiske lande tages imod i de nordiske pantsystemer.

    • B. 

      Indføre en fælles nordisk lov, der gør det ulovligt at medføre aluminiumsdåser fra ét nordisk land til et andet. Overskridelse af dette vil medføre op til 6 års fængsel.

    • C. 

      Indføre et fælles nordisk pantsystem. Pantsystemet vil træde i kraft den 1. januar 2020.

  • 5. 
    Har du ret til at være tjenesteledig fra dit arbejde for at bestride politiske hverv i et andet nordisk land end det du arbejder i?
    • A. 

      Ja, fordi det er et grundlæggende princip i EU at der ikke må være begrænsninger i arbejdskraftens frie bevægelighed, og derfor heller ikke i muligheden for tjenesteledighed i forbindelse med at bestride politiske hverv på tværs af landegrænser.

    • B. 

      Ja, men arbejdsgiveren har ret til kun at bevilge tjenesteledighed for de personer, der udfører sit politiske arbejde for det parti arbejdsgiveren stemmer på.

    • C. 

      Nej, i dag har du kun ret til at være tjenesteledig fra et arbejde for at bestride politiske hverv, når du bor, arbejder og udfører det politiske opdrag i samme land, men en løsning er lige om hjørnet.

  • 6. 
    Nordiske statsborgere, der bosætter sig i et andet nordisk land, kan blive ved med at stemme til det nationale parlamentsvalg i det land, hvor de er statsborger indtil den dag de dør. Der er ét land der ikke tillader dette, hvis borgeren er væk fra landet i mere end to år. Det land er:
    • A. 

      Finland

    • B. 

      Island

    • C. 

      Norge

    • D. 

      Danmark

    • E. 

      Sverige

  • 7. 
    Hvis du bor og arbejder i et nordisk land, kan du søge om plejevederlag (närståendepenning) for at passe en syg eller døende pårørende der er bosat i et andet nordisk land. Ét nordisk land tillader dog ikke dette:
    • A. 

      Åland, fordi det ville ødelægge det ålandske arbejdsmarked hvis alle kunne rejse væk for at passe folk i andre lande.

    • B. 

      Sverige, fordi de svenske regler kræver at både den der skal plejes, og den der skal udføre plejen, skal være social sikret i Sverige.

    • C. 

      Danmark, fordi personer i de andre nordiske lande ikke er verdens lykkeligste folk, og derfor ikke fortjener at blive plejet af en person med støtte fra Danmark.

  • 8. 
    Jyrki från Finland jobbar sedan 4 år i Oslo. Han flyttar till Göteborg för att studera. Han ska ansöke om studiemedel. Vilket land avslår hans ansökan?
    • A. 

      Han får avslag på sin ansökan från Finland med motiveringen att han har bott utanför Finland i mer än två år av de senaste fem åren.

    • B. 

      Även om han har arbetat i Norge i mera än två år så får han avslag da han har flyttat från Norge.

    • C. 

      Han får avslag från Sverige eftersom han inte har arbetat och bott där i minst två år.

    • D. 

      Samtliga svarsalternativ är korrekta

  • 9. 
    Margot bor i Norge og søger om førtidspension. Hun har arbejdet 6 år i Danmark, 7 år i Sverige og 10 år i Norge, så hun søger igennem den norske socialsikringsmyndighed om pension fra de tre lande. Danmark afslår hendes ansøgning, mens Sverige mener at hun kan rehabiliteres tilbage til arbejdet. Norge er det eneste land, der udbetaler førtidspension og kun for de 10 år hun har arbejdet dér. Hvorfor?
    • A. 

      Man kan kun få førtidspension fra et land, så man vælger det land hvor arbejdstageren har arbejdet længst.

    • B. 

      Der findes ingen europæisk eller nordisk samordning af beslutninger om førtidspension. Hvert land gør en separat bedømmelse efter egne regler. Da landene har meget forskellige regler, leder det ofte til at man får afslag fra et eller flere lande.

    • C. 

      Man kan kun få førtidspension fra det land man er folkeregistreret i.

  • 10. 
    Mange erhverv i Norden er regulerede enten gennem lov eller gennem branchespecifikke forordninger.  For at arbejde inden for disse erhverv skal man have en autorisation eller lignende godkendelse af udenlandske kvalifikationer. Da de krav som landene stiller kan være meget forskellige, er der risiko for at der opstår hindringer for arbejdstagernes frie bevægelighed. Kan en nordisk autorisation eller lignende godkendelse uden videre anvendes inden for samme erhverv i et andet nordisk land?
    • A. 

      Nej, ikke automatisk. Hvis erhvervet også er lovreguleret i det nye arbejdsland, er det muligt at der stilles andre krav end i det land der har udstedt den oprindelige autorisation.

    • B. 

      Nej, ikke generelt. Men da Island er det land i Norden der har flest lovregulerede erhverv, er en islandsk autorisation i praksis gældende overalt i Norden.

    • C. 

      Selvfølgelig, fordi Norden har et fælles nordisk arbejdsmarked og et fælles autorisations- og kvalifikationssystem.